Velkommen til diverse tips !

Jeg ved godt at de fleste afsnit herunder er lange tekster. Det bliver de fordi det, ganske enkelt, ikke er til at forklare kortere hvis man vil være sikker på at få det hele med, og det vil jeg helst. Derfor vil jeg, ikke en gang undskylde for det !

Har du en blækprinter ?

Har du nogensinde undret dig over, hvad der sker med din blækprinter, hvis den ikke bliver brugt i et stykke tid?

Når printeren står slukket, kan blækket i dyserne tørre ud. Det kan gøre, at printeren ikke udskriver, som den skal, næste gang du skal bruge den.

Så dagens tip: Sluk ikke din blækprinter. Står din printer tændt, så vil den automatisk sørge for at holde dyserne fugtige.

Hvis du alligevel er nødt til at slukke printeren, så sluk aldrig direkte på væggen. Det er vigtigt at slukke på selve printeren først, og lad den lukke helt ned. Herefter kan du trække stikket ud. På den måde får printeren lukket korrekt ned og forsegler printhoved/dyserne, så de tørrer mindst muligt ud.

Husk: Lidt forebyggelse kan spare dig for besværet med at

reparere din printer senere!

________

Et par tips, dels til hvordan man holder "orden" på sit skrivebord (på computeren selvfølgelig) men også til hvordan man opretter mapper og genveje. Et par tips som jeg er sikker på at man kan få meget nytte af.

Oprettelse af ny mappe klik i knappen herover

For at gøre det nemt for alle har jeg valgt at bruge to videoer for at vise både oprettelse af mapper og genveje


________

Oprettelse af ny genvej klik i knappen herover

Næst, hold orden på dit skrivebord ! Er det kun dig der bruger din computer er det jo egentilg ligegyldigt, og dog. Det er uoverskueligt for enhver, også dig selv, hvis alle genveje og mapper roder, og ligger spredt i tilfældig rækkefølge ud over hele skrivebordet. Et par eksempler på noget rod, og et med overskuelig orden herunder. Det er så let som at klø sig i nakken at "trække ikonerne" hen hvor man ønsker at de skal være, og også i hvilken rækkefølge. Stil musepilen (også kaldet markøren) i det ikon du vil flytte. Tryk og hold den venstre musetast nede mens du "trækker ikonet" hen hvor du vil ha' det. Det skal også siges at det bliver der hvor du har placeret det, også efter genstart af computeren. Du har selv magten !

______

Har du, ligesom så mange andre, brug for hjælp til "Mit Id ?

Herunder finder du en simpel vejledning til brugen "UDEN KODEVISER"

Loginsiden/forsiden til Eboks er lavet lidt om, men det har ingen praktisk betydning for denne vejledning. Se den nye side herunder.

OBS ! Hvis du får ny mobiltelefon:

Ja, det er ikke bare sådan ligetil ! Det er de færreste der kan klare det selv, for ikke at sige ingen almindelige brugere. Jeg har selv været udsat for det, og måtte opgive. Uden henvendelse til Borgerservice, ja så må de fleste opgive. Hvorfor også spilde en masse unødig tid på noget som man kan få hurtig/gratis hjælp til på Borgerservice. For at få hjælp skal man møde med gyldig billedlegimation, enten i form af pas eller kørekort. Passet er at foretrække fordi det også kan bruges til at oprette et nyt MitId med. Når jeg siger nyt MitId er det fordi det gamle skal lukkes/slettes helt før man kan få en ny aktiveringskode. For at være stensikker på at man er den man udgiver sig for så bliver man stillet nogle få spørgsmål som man skal svare rigtigt på. Det kan være i hvilket år blev du gift (hvis du er det) I hvilken måned har/havde din far fødselsdag, i hvilken måned har din kone fødselsdag, o.s.v. altsammen noget man bør kunne svare på. Verden går ikke under hvis man skulle svare forkert på et, eller flere spørgsmål, for så finder systemet bare nogle andre. Vær også opmærksom på at du skal "opfinde" en ny adgangskode. Når jeg skriver at man skal møde op på Borgerservice betyder det IKKE at man bare kan stille dernede og forvente at få hjælp. Ethvert fremmøde skal der bestilles tid til. Det kan man enten gøre telefonisk, eller online på Borgerservice hjemmeside. Dette er langt at foretrække. I stedet for at sidde i en alenlang telefonkø hvor man skal trykke dit og dat for at komme det rigtige sted hen, og når man så endelig kommer igennem til det, ja, så får man måske at vide at man står i kø som nummer 15. Det er så pærenemt at gøre online, og kan gøres af de fleste på under fem minutter. Jeg indsætter to knapper herunder. En hvor man kan få lidt orientering omkring MitId, og en som går direkte til tidsbestilling. Der kan man så selv vælge Borgerservice i den by man bor i, eller helst vil benytte, men også ledige tider.

Nemmere kan det næsten ikke blive.

                                 ________

Er du ude for at en hjemmeside somme tider er for stor/bred til at være på din skærm ? Det er der heldigvis råd for. Tryk og hold ctrl tasten nede (gerne den nederste tast til venstre) mens du trykker på minus (= bindestreg) så mange gange som nødvendigt. Den anden vej (større) samme fremgangsmåde, blot med plus-tasten. Denne indstilling gemmes automatisk.

                                      ________

Genstart af computeren

Udtrykket at "genstarte" computeren kender mange. Hvis man ikke gør er det en simpel ting at gøre. Det skal ALTID gøres hvis/når man enten har installeret, eller afinstalleret et program. Det kan også være nødvendigt hvis computeren pludselig kører dårligt, skærmen opfører sig mærkeligt, eller den falder af nettet. Det gøres nøjagtigt samme sted som beskrevet herunder, man vælger blot genstart i stedet for luk computeren. Når man vælger dette lukker computeren faktisk ned og starter igen, ganske som hvis den havde været slukket. Det er IKKE det samme som at lukke den og åbne/tænde den igen.

Ja, vi kan  lige så godt lave lidt sjov ud af tingene også !

_____

OBS !!!! Sluk ALDRIG din computer på "tændknappen" !

Jeg oplever ofte at folk slukker deres computer samme sted, og på samme knap som de tænder den, og det er HELT GALT ! Fejlen er som når man køber et saml selv skab. Manualen er først noget man tager frem når der falder en låge af, og i den finder man så ud af at der er blevet byttet om på nogle skruer. Det er det man populært kalder "fejl 40". Desværre er det med at lukke computere forkert, langt mere alvorligt, og kan give adskillige softwarefejl hen ad vejen. Jeg har oplevet nogle som var blevet så syge at de måtte nulstilles og installeres forfra. Er det logisk, nej, men man kan kun sige at sådan er det bare ! Det koster lige omkring 1.000,- kr. så det kan godt betale sig at gøre det rigtigt, og det bedste er faktisk at det ikke gør spor ondt. Se den "rigtige metode" herunder. 

_______

OBS !!!! Endnu en formaning !

Vi er rigtigt mange som bruger USB tilsluttede ting og sager. I dag findes der utroligt mange ting som kan tilsluttes ens PC på den måde, og heldigvis for det. Mange at tingene er til "dataoverførsler". Disse, og faktisk også ens PC, er meget ømtålelige overfor pludselige afbrydelser. Dette gælder eksterne harddiske, eller andre datadrev, så som USB sticks, ja, som sagt alt som kan overføre data, enten den ene eller anden vej. Selv om det ser ud til at ens ting er overført er det ingen garanti for at din PC og det indsatte emne er helt færdige "med at tale sammen" ! Det kan derfor være meget uheldigt/skadeligt bare at trække stikket ud. Vil man være helt sikker på at ingen af delene lider skade er der en ganske enkel metode at gøre det på. Hvis man ser på billedet herunder burde det ikke kræve yderligere forklaring, og husk det nu ! Skulle det, meget mod forventning, være sådan at du, efter et minuts tid, IKKE kan få lov til at fjerne enheden er der kun en vej tilbage og det er at man lukker computeren helt, og den skal være helt stoppet, og så kan du tage enheden fra.

Her er en lille forklaring (billede) omkring de mest brugte USB tilslutninger. Som udgangspunkt er USB tilslutningerne sorte, men der er også nogle få der er blå, og det betyder at de blå (3,0) er hurtigere end de sorte. Vigtigt hvis man tilslutter noget som skal overføre store mængder data.

________

Når vi nu alligevel er ved dataoverførsler via USB, eller tilslutninger af SD kort kan vi lige så godt tage lidt sikkerhed med. Låner man et datadrev af en anden person ved man jo aldrig om der skulle være virus på emnet ! Det ville jo være meget uheldigt/ærgerligt lige at få virus med bare fordi man skal ha' en fil fra en anden flink person. Det er derfor altid en rigtig god sikkerhed/ide' at scanne dette emne for virus INDEN det åbnes ! Den opgave bør alle antivirusprogrammer kunne udføre, og det er faktisk meget nemt at gøre. Når man tilslutter emnet til sin PC vil det vises under "denne computer" Her kan man se at drevet vises med navn. for at scanne det for virus skal man blot højreklikke i visningen af emnet, og så kommer der et rullevindue frem. I dette kan man vælge scan med........ navnet på dit antivirusprogram. Klik i det, og scanningen starter. Hvor lang tid det tager afhænger helt af hvor meget data der ligger på dem pågældende enhed. Den sikkerhed er tiden værd !

_________

Har du, af og til, brug for netværkskabler i "dine egne længder"? Er du samtidig lidt fiks på fingrene, så se her !

Et almindeligt netværkskabel kaldet "RJ45" kan man sagtens selv lave i nøjagtig den længde man ønsker det, og samtidig i den ønskede kvalitet. Man kan jo, mange steder, rigtigt mange købe færdige RJ45 kabler. Så er det bare forhandleren som bestemmer længden. Jeg ved at man normalt kan købe dem i 5, 10, eller 20 meter. Hvis man nu kun har brug for et på 6 meter, ja, så er man tvunget til at købe et på 10, og hvor gør man så af resten ? Ja, det ligger og roder rundt som en "hel fuglerede" i den ene ende. Hvis man er lidt grundig kan det da rulles sammen og bindes med et par strips. Det næste er så, hvis man skal gennem vægge. Her bliver man nødt til at bore et hul som "en ladeport" (overdrivelse fremmer forståelsen) for at få et færdigt kabel i gennem fordi stikket sidder på. Se, hvis ikke stikket er på kan man jo sagtens nøjes med et hul på en 6-8 mm. Det er altid en god ide' at føre et lille rør med i gennem muren/væggen for at beskytte kablet. Hvordan får man så det med i gennem. Jo, man kommer netop her, langt med et stykke lige svejsetråd. Fører man den i gennem først, og derfor sætter røret ud over, ja, så er det så nemt som at klø sig i nakken at føre røret med i gennem. Dette gør det så også som en leg at få kablet i gennem bagefter. Sådan et lille tyndt kabel kan nemt være i en af de mindste kabelbakker man kan købe. De snå er normalt udstyret med en lille "klæbebane" på bagsiden, lige til at montere over et fodpanel, op ad vægge, langs loftet, eller hvor man nu har behov for det. Jeg vil herunder vise nogle forskellige metoder, ig ikke mindst farvekoder på kabler/stik. Det er ikke så svært som mange tror ! 

Klik i avXpertens logo for gør det selv video

Denne tang er et nødvendigt værktøj når man klemme stik på kablerne. Disse kan også købes i mange forskellige priser, og i lige så mange forskellige priser. den viste er fra Harald Nyborg.

_________

Har du, eller bruger du G-Mail, eller har du slet ingen mail?

Her er så mit bedste råd, få den, især hvis du allerede bruger Google Chrome som din "primære browser". Hvis ikke er det faktisk ganske nemt at ændre fra alle de øvrige browsere som findes på markedet. I forhold til sådan en som Microsoft Edge (er forudinstalleret i både Windows 10 og 11) vil jeg stadig holde på at Google Chrome er den bedste. Microsoft er så påtrængende med deres egen Edge, at rigtigt mange "dumper i" og bruger den som primær fordi man ikke ved bedre. (Edge er afløser for den tidligere "Internet Eksplorer"). I Google Chrome ligger den fantastiske G-Mail også, og det er blot at oprette en mailkonto der.  Hvad den skal hedde (mailadressen) er man, stort set, selv herre over. Der er dog, ligesom med alle andre mails, den begrænsning at det selvfølgelig ikke kan være en som allerede er brugt i forvejen. Man kan f.eks lave den sådan at man bruger sit fornavn som start på adressen. Det kan man så være sikker på at mange andre også har gjort, så det kan sjældent stå alene. For ikke at adressen bliver ulideligt lang kan man, også som eksempel, bruge sin fødselsdag efter fornavnet, og før @. Netop det kan der ikke være ret mange andre der har brugt. Det vil sige at den kunne hedde dit (fornavn110155@gmail.com) At den hedder "gmail.com" til efternavn er ens for alle G-Mails. Det gør den jo også forholdsvis nem at huske. Har man f.eks en outlook mail i forvejen er det også muligt at ændre den til en G-Mail, men det er en helt anden sag. Det næste, og måske lige så vigtigt som selve mailen er den geniale kalender som følger gratis med. Når jeg siger genial er det fordi den kalender kan sættes op til at sende dig en mail for hver aftale du skriver ind i den. Det er et rigtigt godt værktøj som jeg ikke ville være foruden. Min egen hukommelse er ikke længere så god at jeg ville være i stand til at kunne huske alle mine aftaler udenad. Det skal så tilføjes at jeg sikkert også har flere aftaler end de fleste. Kalenderen indeholder også tidspunkter på dagen, men hvis først man får beskeden på det tidspunkt den er skrevet ind i kalenderen, ja, så er det jo faktisk for sent. For at komme udover det problem skriver jeg altid mine aftaler ind meget tidligt om morgenen. Derved får jeg påmindelserne omkring mine aftaler på mailen straks jeg åbner den først på dagen, og kan planlægge ud fra det. Det kan så også godt være lidt sent at få at vide at man skal besøge, for mig oftest en kunde, klokken 10:00 i Ønslev, klokken 9:30 ! Derfor skriver jeg OGSÅ aftalerne ind dagen før !! På den måde kan man ikke blive overrasket/taget på sengen. Lyder det lidt indviklet ? ja, sikkert for de fleste, men jeg forklarer mig gerne nærmere, og måske lidt mere forståeligt hvis man spørger, og det skal man endelig ikke holde sig tilbage med !

_________

Har du en bærbar computer (Laptop)?

Og vil du ha' dit batteri til at holde længst muligt ?

Mange lader disse stå med oplader/strømforsyning tilsluttet hele tiden.

Det er en stor fejl! Hvis man nogensinde har brug for at bruge den som "bærbar" er det jo en betingelse at batteriet kan holde strøm længst muligt, og hvis ikke det får "lidt gymnastik" ind imellem, ja, så mister det hurtigt effekten. Tag strømforsyningen fra jævnligt og lad batteriet arbejde. På alle ældre laptops kan batteriet heldigvis tages af/ud. Dette betyder at man blot kan fjerne batteriet indtil det bliver nødvendigt at bruge den som egentlig bærbar. Det er den bedste måde at beskytte batteriet på. Et nyt batteri kan nemt koste en 6-800,- kr. så dem har man tjent hvis man bruger dette simple råd. En sidste mulighed, og måske den mest rationelle er at udskifte din laptop med en stationær (Desktop) Hvis du "ikke har brug for" at den skal være bærbar, ja, hvorfor så overhovedet ha' den. På denne måde har du også flere fordele, bl.a. kan du selv vælge størrelse på skærmen. De lidt nyere desktops er faktisk så små (mange mindre end laptops), så det skal ikke være afgørende for dit valg.

_________

Mangler du USB porte ?

Ofte støder man på at mangle USB porte til det udstyr man ønsker at bruge, især på nogle mindre/nyere bærbare computere (laptops). Der findes nok ikke noget mere irriterende end helt tiden være nødt til at pille udstyr fra og til for at få plads til bare en del mere ! Derfor findes der gode/fornuftige løsninger på forgrenere, også kaldet "hubs". De findes i mange udgaver, hvor de billigste ikke har kræfter nok til andet end en mus eller et tastatur, optil nogle med kortlæsere også, og så lige "stjernen" med tre USB porte, plus plads til to interne harddiske. Priserne er lige så forskellige som udgaverne, men det er vigtigt at købe den rigtige første gang ! Der vises nogle eksempler herunder:

Meget mere af dette udstyr kan ses og købes her, klik i knappen herunder

Klik i denne for pris og evt. leverandør

_______

Sørg for at sikre dine data jævnligt, tag backup !

Ja, på hvad og hvordan ? En simpel forklaring "på hvad" ? Her er flere muligheder. Man kan godt bruge en USB memorystick, men det kan være svært at finde nogle med plads nok, især hvis man har mange billeder. Derfor er mit bedste råd, køb en "ekstern harddisk", også kaldet HDD. Man kan faktisk godt finde såden en med op til 2 TB plads til omkring 150,- kr. Den tilsluttes din PC, ligesom mange andre ting, via en USB port. Så er vi ved "hvordan" Man starter med at oprette en ny mappe på den eksterne HDD. Den kalder man f.eks Backup den xx-xx-xxxx. Så er der ikke så meget at tage fejl af. Den nemmeste fremgangsmåde er at man først åbner denne mappe, og derefter "trækker og slipper" man alt hvad man har på skrivebordet over i den. Det er sådan at hvis/når man gør det bliver det ikke fjernet fra skrivebordet, eller andre steder, men bliver blot oprettet som kopier på den eksterne disk, og det er jo netop det man vil. Dette gælder faktisk alle eksterne medier. Det næste, og mindst lige så vigtigt er at man også skal ha' det med som ligger i "stifinderen" (den gule mappe på proceslinjen) Man åbner den, og ligesom før, trækker og slipper alt hvad der ligger i den mappe over til mappen på den eksterne disk. Nu er det faktisk overstået, og man kan lukke mappen på den eksterne disk og tage den fra. Husk nu at man "skal ha' lov til at fjerne stikket" som beskrevet højere oppe. Hvis/når man senere skal bruge sin backup er det faktisk nemmere end det her beskrevet. Det gøres blot i den omvente orden, men her kan man så bare "trække og slippe" hele dem mappe som man oprettede, over på skrivebordet og så fordele indholdet derfra. Hvor ofte bør man så tage backup ? For mit vedkommende gør jeg det ca. hvert kvartal, men for almindelige brugere er mit bud en gang hvert halve år. Håber at det gav mening. Hvis ikke er jeg ikke længere væk end telefon, eller mail. Det jeg kan klare hjemmefra koster dig ikke en krone.

Eksempel på en ekstern harddisk (HDD)

Læg mærke til at der står "SSD" på disken. Det betyder at den ikke indeholder "et mekanisk drev", men er udelukkende virituel hukommelse ligesom på en USB stick

_________

Har man mod på at installere nyttige programmer selv er her en liste over de mest almindelige. Links ved at klikke i de enkelte logos. Pas på !!! Man kan godt komme ud for at der installeres et andet program som man måske ikke ønsker hvis man ikke selv fravælger det. Det kan typisk være antivirusprogrammer.

Dem vender jeg tilbage til senere.

Adobe reader, nødvendigt for at kunne læse PDF filer.

Java, ofte nødvendigt til NEM/MIT ID.

Vil man ha' verdens bedste browser, ja, så hent den her.

Ønsker man at kunne få onlinehjælp fra andre, ja, så er det Teanviewer man bør bruge  !

Vil man kunne se det hele lidt fra oven er der kun Google Earth der dur'

Gimp er et fantastisk program til billedbeskæring O.M.A.

Får du brug for at fjerne baggrund i et billede er det lige her du kan hente programmet.

_________

Er din produktnøgle til Windows blevet væk finder du den nemt igen med dette program.

En lille, men vigtig ting både for dig selv, men ofte også for mig.

Og det er KODER. Der findes ikke noget mere frustrerende end ikke at kunne finde en kode til det ene eller andet ! Ofte kan man ikke finde eller huske en kode fordi der ikke har været logget ud af det pågældende sted siden det blev oprettet. Den måde at gøre tingene på vil jeg stærkt fraråde, da det er "direkte farligt". Man kan jo forestille sig hvor let det vil være for en eventuel hacker at komme ind og se ens mails, bare et eksempel. Hvis man køber noget på internettet, og lader forretningen gemme sine kreditkortoplysninger, ja. så er der frit slag for en hacker til at handle der så meget som vedkommende lyster. Den eneste forhindring der er kun tre tal. At undlade at logge ud/af er at spille hazard med sine private oplysninger. I stedet for at opbevare sine koder på små sedler et eller andet sted i huset, måske flere steder har jeg lavet et ark i Excel, kunne lige så godt være en tabel i Word. Her kan jeg skrive mine koder til alt ind, og på den måde ha' dem alle på et og samme sted. Om man så vil printe den ud og gemme den et godt sted i huset, eller måske gemme den et snedigt sted på computeren står jo en frit for. Mit skema/min kodehusker kan ses herunder. Jeg har krympet den lidt. I virkeligheden er det en helt almindelig A4 side. Jeg kan da roligt sige at jeg selv bruger mindst to af dem for at ha' alle de koder jeg har brug for, men nu er jeg jo nok også "lidt mærkelig". Hvis man ønsker filen, ja, så er det bare at bede mig om den på en mail.

Man har jo lov til at være lidt kreativ og skrive det som et hint, og som en evt. hacker ikke har en chance for at vide, eller finde ud af. I mange tilfælde behøver man jo ikke at skrive selve koden direkte.

Mail                         Min mailadresse                   Mors fødselsdag

________

Pas på med ANTIVIRUSPROGRAMMER !

Der findes et utal af antivirusprogrammer. Se bare de mest almindelige herunder

De er sikkert også meget gode. Man bliver ofte tilbudt, ja, jeg vil endda tillade mig at sige påtvunget, mange af dem. Man fristes tit af at de skriver "gratis", men det er de bare ikke ! De fleste skriver det udelukkende for at få en "i fælden". For det meste, er der en gratis prøveperiode, typisk på en måned, og derefter koster det kassen hver måned fremover. Mange bliver så fristede til at sige, ja, så bruger vi da bare det i en måned, og tager/installerer en af de lignende programmer bagefter. Smart/godt tænkt ! Nej, alligevel ikke for man får jo nok ikke fjernet/afinstalleret det første, og heller ikke det næste og det næste, og det kan kun gå galt hen ad vejen. Dels vil det gøre din PC noget mere sløv, og dels må der kun optræde et´antivirusprogram på en´ PC ! Selv om der er flere "ikke aktive" kan de nemlig godt komme op at slås med hinanden, og igen det sløver din PC ad H til. Om den så i virkeligheden er ordentlig beskyttet kan jeg ikke vide. Til gengæld ved jeg at det antivirusprogram som er forudinstalleret i Microsoft Windows 10 og nyere, dels er gratis, og jeg er overbevist om at det er mindst lige så effektivt som betalingsprogrammerne, samtidig kan man være helt sikker på at det er opdateret hele tiden, hvis man ellers kører de obligatoriske Windowsopdateringer. Programmet hedder "Windows Defender", og ligger, som sagt allerede i dit Windows. Jeg bruger ikke selv andet, og har, i mine mange år som IT bruger, aldrig haft virus. Der har flere gange været optræk til noget, men det fangede programmet straks. Jeg har sat mit til at scanne i baggrunden hver dag når jeg starter min PC, og får bagefter en besked om det fandt noget eller ej. Ganske betryggende, og "HELT GRATIS" !

______


Har man "en sløv PC" og alt andet er forsøgt ?

Er man bare lidt fiks på fingrene kræver en opgradering at din maskines memory (hukommelse/RAM) ikke den store IT viden. Jeg vil vise et par eksempler (videoer) på hvordan man udskifter RAM på to forskellige laptops. Det er nemlig ikke altid så nemt som man kunne ønske sig. Ofte er det lavet så man bare fjerner et lille dæksel, oven i købet med bare en' skrue, til en hvor man faktisk skal dele PCen på midten, og dermed fjerne, og genmontere en hel håndfuld skruer. Jeg viser udelukkende laptops her, for på en desktop er det næsten altid som at klø sig i nakken. Der findes flere forskellige typer RAM kredse, og de hverken kan, eller må forsøges byttet om. RAM er som regel kostbart, så det er en god ide' at være HELT SIKKER på at man har købt det rigtige FØR man tager det ud af emballagen. Har man først gjort det og det viser sig at være forkert, ja, så har bordet fanget, og den eneste måde at få lidt penge ud af den forkerte er Den Blå Avis. Har man mod på opgaven er det billigste sted man kan købe det hos Referb, som også leverer genbrugscomputere, men de har også et godt lager af andre PC dele, og her iblandt RAM. De er også meget flinke til at hjælpe hvis man skulle være i tvivl. Det kan jo være at man ønsker at vide lidt om hvor meget RAM din PC kan udnytte. Det er jo spild af både penge og energi at købe større RAMkredse hvis ikke det gør PCen hurtigere end den var før. Som udgangspunkt har de fleste laptops i dag 8 GB Ram "fra fødslen". De 8 GB kan være fordelt på to kredse af 4 GB, eller kun en kreds på 8 GB. Der er, som regel "slots" (plads) til to kredse, så vil man f.eks opgradere fra de medfødte 8 GB, kan man sagtens nøjes med at skifte den ene 4 GB kreds med f.eks en 8 GB, så man ender med 12 GB. Jeg vil mene at det er noget nær toppen, for der er også processoren at ha' in mente' Man kan jo proppe lige så meget ram i som ens pengepung kan holde til, men kan processoren ikke udnytte det hele ville det jo være at kaste penge ud af vinduet ! Man kan selvfølgelig købe RAM mange steder, men som tidligere nævnt foretrækker jeg selv, også i denne sammenhæng, Refurb. Klik i deres logo herunder for at komme direkte ind på deres side med RAM kredse/Blokke.

Herover er to knapper til videoer om hvordan RAM kredse udskiftes, dels på en Pacard Bell, og dels på en HP, begge laptops.

Her metoden til at se hvor meget ram der er i din PC i forvejen. Gå til "Kontrolpanel" Der findes en søgelinje foroven til højre. I den linje står der altid allerede "en curser" og blinker. Her skriver du bare et "dobbelt W". Så kommer man helt ind "i det hellige". Her "ruller" man lidt ned til man kommer til "System", og klikker i det. Her vises så et felt hvor der både står RAMstørrelse, men også processorens størrelse. Dens kraft måles i GHZ, og den skal helst være over to for det kan betale sig at opgradere RAM. Er den mindre end det, ja, så glem det !

______


Sammenkæd din mobiltelefon med din PC

Hvis du har Windows 10, eller nyere har du allerede en app hvormed du kan sammenkoble din telefon (smartphone) til din PC. Dette kan du ha' meget fornøjelse af. Først kan man sende/modtage SMSer direkte på computeren. Dette gør en stor forskel fra at sende/modtage på telefonen alene. Tænk dig at du (når du er hjemme) kan skrive SMSer direkte på dit tastatur. De bliver somme tider, noget længere end de normalt ville være. (-: Samtidig kan dine kontakter (personer) fra telefonen benyttes direkte når du ønsker at sende en SMS til en som du allerede har i dit register på telefonen. Det var så den ene smarte ting. Næst er det, i nogle tilfælde, også muligt at foretage/modtage opkald på samme smarte måde. Den sidste ting er nærmest "genial" ! I samme øjeblik du for sammenkædet telefon og PC får du også mulighed for at se/hente billeder som du har taget/har liggende på telefonen direkte over på computeren uden nogen form for kabelforbindelse. I fremtiden vil du nu også kunne hente andre apps til din telefon via computeren. Det vil sige at man henter en app til telefonen på computeren, installere den, og så går det et øjeblik og den er installeret på telefonen. SMART BØV ! For at hente den app frem som allerede ligger i Windows, skal den først findes. Du vælger "Windowsikonet" på proceslinjen eller trykker på Windowstasten. Det er det samme sted som du bruger når du lukker computeren. Der kommer alle apps frem. Der finder du appen som hedder "telefonlink". Apps på computeren er sorteret i alfabetisk orden. Jeg viser herunder hvordan den ser ud. Når du har fundet den højreklikker du i den, og der kommer flere valgmuligheder frem. Den skulle gerne flyttes til "proceslinjen (i bunden af skærmen) og det skal man normalt gøre ved at vælge "mere". Så kommer muligheden frem, "flyt til proceslinje".

Den mulighed vælger du så, og vupti, ikonet ligger nu på proceslinjen. Den lægger sig gerne helt til højre, men den kan du flytte hen hvor du vil ha' den, blot ved "at trække og slippe" den der hvor du vil ha' at den skal ligge. Så langt så godt. Da telefon og computer ikke er sammenkoblede endnu bliver du nødt til at hente appen til telefonen ved at søge efter den med telefonen. Normalt har man også "en browser" på telefonen. Det kan være Google, eller en hvilken som helst anden. Gå ind på søgelinjen i den browser og søg efter "telefonlink" Så plejer den at komme frem og kan installeres. For ikke at skabe alt for meget forvirring vil jeg herunder indsætte et par links med, dels appen, som du faktisk ikke har brug for fordi den allerede er installeret på computeren, men du har jo brug for den til telefonen. Der er også et link til noget vejledning fra Microsoft omkring hvordan man bærer sig ad med sammenkædningen. Det er ikke så svært som det umiddelbart lyder. En ting er sikkert, du bliver glad for det !

Sådan ser appen ud, både på telefonen & computeren

Tidligere omtalte Windowsikon

Tidligere omtalte Windowstast

________

Lidt sjov og ballade skal der da også være plads til. Klik i smilyen her for mere !